top of page

ARTIKLER OM STØJ OG PÅVIRKNINGEN AF STØJ

 

Her kan du læse om støj og hvordan det påvirker kroppen, helbredet, indlæring og effektiviteten på arbejdet. Ring 70261412 for et gratis tilbud.

Hvordan paavirker stoej kroppen-akustikl
Gernerende stoej, hoereskadende stoej.pn
Gernerende stoej, hoereskadende stoej.pn

Vidste du, at kroppen udvikler stresshormoner i et kontormiljø?

 

Et studie fra Cornell University indikerer, at man udvikler stresshormoner i et almindeligt åbent kontormiljø. I det specifikke forskningsstudie har man opdelt kontormedarbejdere i to forskellige lydmiljøer. En gruppe blev udsat for den lyd, der typisk optræder i et åbent kontormiljø, hvilket er tilsvarende 55 dBA. Den anden gruppe blev udsat for et lavere lydniveau på 40 dBA, hvilket er tilsvarende lyden i et soveværelse.

Testpersonerne vurderede ikke umiddelbart, at de blev stresset i de forskellige situationer. Men prøver af deres urin tegnede et andet billede af situationen. Resultaterne afslørede en stigning af stresshormoner hos de personer, der befandt sig i rummet med 55 dBA. 

Derudover, blev det også tydeligt, at eksponeringen af 55 dBA betød, at deltagerne var mindre tilbøjelige til at tage ergonomiske valg ift. deres arbejdsstation, sammenlignet med de personer, der var eksponeret for 40 dBA. Selvsamme fravalg af ergonomiske muligheder kan have andre helbredsmæssige konsekvenser, så som muskelskeletale lidelser - samt forøget risiko for hjertekarsygdomme.

Læs hele artiklen her.

For at danne dig et indtryk af, hvor meget dBA du bliver eksponeret for i forskellige situationer, kan du se nedenstående illustration.

Vil du blive klogere på en sundere og mere effektiv arbejdsdag?
Vi tilbyder netop nu en gratis undervisningsdag med forplejning, hvor du kan blive klogere på en bedre og mere effektiv hverdag. Læs mere i det følgende.

W. Evans, G. & Johnson, D. (2000). Stress and Open-Office Noise, Cornell University: The American Psychological Association.

RESEARCH: God akustik reducerer støj på kontorer med 50%

 

Fleurop Nederland har et call-center, hvor medarbejderne tager imod bestillinger fra kunder. Men støjen på kontoret gjorde kommunikationen vanskelig. Fleurop besluttede at forbedre lydmiljøet, og resultatet var imponerende.
 

Resultatet efter forbedringen:

  • Det opfattede støjniveau blev reduceret med 50%

  • Taleforståeligheden blev markant forøget

"Det er nemmere at koncentrere sig nu. Vi arbejder mere stille. Siden ændringerne blev indført, har jeg bemærket, at min produktivitet er steget, og jeg kan arbejde roligt. Vi er alle mere afslappede og mere produktive. Der er virkelig en verden til forskel." (Medarbejder hos Fleurop)
 

Læs mere her.

KRONIK: Støj er en overset smitterisiko ved Covid-19

 

Det lyder måske lidt kryptisk, men det giver god mening, når man læser kronikken skrevet af Gert Porse, certificeret arbejdsmiljørådgiver.

En af de måder COVID-19 smitter på, er gennem spytpartikler. Når vi er et sted med dårlig akustik, hvor der er larm eller høj musik, som f.eks. på en bar, et diskotek, på en restaurant eller til en koncert, bevæger vi os ofte tæt på folk og råber eller hæver stemmen, for at blive hørt.

Når der er larm, opstår den såkaldte Lombard-effekt, hvor vi hæver stemmen i takt med støjen i rummet. 

Herved spredes spytpartikler nemmere og vores afstand på 1-2 meter overholdes ikke. Det skaber en problematik ift. COVID-19 smitte.

Læs et interessant perspektiv på covid-19 gennem en arbejdsmiljø-linse her.

DR: Støj kan føre til diabetes, hjertekarsygdomme, stress og søvnproblemer

 

Læser du nyheder på DR.dk? Hvis det er tilfældet, ved du nok allerede, at der har været fokus på støj – og hvad det gør ved dig som menneske, din indlæring og din effektivitet.

Her er en lille udpluk af, hvad støj gør ved din krop og sundhed

 

"600 danskere får hvert år et slagtilfælde, som er relateret til støj."

Ifølge Miljøministeriet får 600 danskere hvert år et slagtilfælde, som er relateret til støj, og det er estimeret, at 200 til 500 danskere hvert år dør af sygdomme, der kommer fra støjeksponering.

"Udsættelse for trafikstøj øger risikoen for at få blodprop i hjertet og forhøjet blodtryk. Det kan give overvægt og diabetes, og der kan være en sammenhæng med brystkræft" udtaler Mette Sørensen, der er forsker ved Kræftens Bekæmpelse. Læs hele artiklen fra DR her.

Du mister 25 min, hver gang, du bliver forstyrret i dit arbejde

Ifølge den svenske hjerneforsker, læge og ph.d. i kognitiv neuroscience fra Karolinska Instituttet, Katarina Gospic, mister du 25 min hver gang, du bliver forstyrret i dit arbejde, hvilket kan have store konsekvenser for din produktivitet. Bøgelund, E. (2015). En forstyrrelse koster dig 25 min, djøfbladet.

Hvert 10. barn har svært ved at høre, hvad læreren siger - grundet støj

 

Det viser en ny trivselsmåling fra Undervisningsministeriet. Det kan have indlæringsmæssige konsekvenser, da børnene får mindre ud af undervisningen og de er længere tid om at lære at læse og skrive, udtaler Torkil Østerbye, der er ekspert i børns sprogtilegnelse og tilknyttet forskningscentret VIA Læring & Undervisning.

Bollerslev, A. (2018). Hvert tiende barn har svært ved at høre læreren på grund af støj, DR

Vidste du, at støj kan føre til blodpropper og måske kræft?

 

I P4 programmet "Sygt nok" stiller de skarpt på de skadelige konsekvenser af støj.

Vi kender det alle sammen: kollegaer der har en højlydt samtale i det åbne kontorfællesskab, støjen fra trafikken, der omgiver os, musikken vi lytter til. Eksponering af lyd sker mange gange i løbet af dagen. Noget lyd vælger vi selv, hvorimod den uønsket lyd ofte betragtes som støj. (Derfor er forståelsen for støj også subjektiv i nogle situationer).

Det understreger et interessant eksempel fra udsendelsen: en kvinde har købt et sommerhus, og synes det er dejligt, at hun kan høre havets susen. På et tidspunkt finder hun dog ud af, at det faktisk er larm fra motorvejen - og her går lyden fra at være positiv til at opfattes som støj. 

Men hvordan skader støj dit helbred?
Mange undersøgelser tegner et billede af, at støj har indflydelse på din sundhed. Det vides med sikkerhed, at blodpropper kan være et direkte resultat af støj. Det blev understreget i en stor undersøgelse lavet af WHO (World Health Organization), hvor de, baseret på en række videnskabelige artikler, konkluderede, at der var en sammenhæng mellem eksponering af trafikstøj og blodpropper i hjertet. Læs mere her

I radioprogrammet "Sygt nok" kan du blandt andet høre, hvordan den førende støjforsker, Mette Sørensen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, fortæller om resultaterne bag den største undersøgelse lavet om støj og de sundhedsskadelige konsekvenser heraf. Undersøgelsen er baseret på 60.000 danskere, der er blevet fulgt siden 1990'erne.

Derudover bliver der også italesat indikationer for, at støj kan påvirke udviklingen af diabetes, kræft og slagtilfælde – og hvordan vores kultur og livsstil spiller ind ift. støj. 
 
Hør hele udsendelsen her

Dokumentar: Jagten på stilhed

 

Hvad betyder en støjende hverdag for vores helbred? I dokumentaren på dr.dk: "Jagten på Stilhed" følger vi gennem en eksplorativ tilgang, hvordan støj påvirker vores helbred.

På Bispebjerg hospital bliver der testet, hvordan hjertet reagerer på forskellige lyde. Kroppens reaktion bliver målt gennem cardiac output, hvilket er hjertets pumpekraft.

Kroppen bliver udsat for følgende lyde:

1. Landingsbanen i en lufthavn.
2. En vinkelsliber.
3. Babygråd.
4: Klaverspil komponeret af Johann Sebastian Bach.

TEST hvordan din krop reagerer på lydene.
Forsøget starter ved 9:24.

I forsøget steg hjertets pumpekraft tydeligt ved først lyd i lufthavnen, hvilket ifølge læge Ahmad Sajadieh er udtryk for, at kroppens alarmberedskab går i gang og stresshormonerne bliver aktiveret, hvilket normalt får pulsen til at stige.

Næste lyd, der er en vinkelsliber, skaber også en tydelig reaktion på målingerne, hvorimod lyd nr. 3 med babygråd, ikke har en voldsom fysisk reaktion. Her stiger pulsen kun lidt og blodtrykket stiger ikke. Den fjerde lyd, der er Johann Sebastian Bach, skaber en afslappende stemning. 

Lydene, der får hjertets pumpekraft til at stige stiger medfører stress og det fører til de biokemiske forandringer i kroppen, der kan føre til hjerte-kar-problemer og andre livsstilssygdomme. 

Se hele dokumentaren her, hvor stilheden også bliver udforsket. 

Ny forskning: bidrag til Danmarks lyde

 

"Lyden af Danmark" er et forskningsprojekt, hvor borgere kan være med til at "tegne" et kort over Danmarks lyde. Der kræver blot en smartphone.

Optagelserne skal bruges til at skabe et overblik over de lyde, vi omgives af i dagligdagen. 

Har menneskelyde overtaget naturens lyde?
Et af forskernes fokuspunkter er, hvor meget de menneskeskabte lyde dominerer i Danmark. Carsten Rahbek, der er professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og leder af ’Lyden af Danmark’ udtaler:

"Tidligere har landskabet været domineret af naturens lyde. I dag er det domineret af menneskeskabte lyde, og vi ved meget lidt om, hvordan det påvirker os og naturen".

Rahbek ønsker at inspirere folk til at høre verden: "Det glemmer vi alt for ofte. Desværre. For lyd gør verden til et rigere sted".

Alle lyde, der bliver optaget, bliver tilføjet et Danmarkskort, hvor du kan lytte til de andre bidrag. 
Vil du bidrage til projektet?

1. Tag din telefon i hånden og gå udenfor. (Det skal foregå udenfor).
2. Log ind på lyden-af.dk
3. Resten står på din skærm.

Læs artiklen her.

Er din jobgruppe blandt de 3, der er mest eksponeret for støj i 1/4 del af arbejdstiden?

 

Hver andet år laver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) en undersøgelse af arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Der spørges blandt andet til forstyrrende støj. 

Her ses de 3 jobs, der var mest eksponeret for forstyrrende støj 1/4 af arbejdstiden i 2018.

  1. Frisører og kosmetologer 

  2. Pædagoger 

  3. Skolelærere 

Som det fremgår af nedenstående graf, er eksponeringen for støj steget en del siden 2016. Det er således et udbredt problem med støjgener blandt de nævnte jobs.

Hvad er løsningen?
Det er heldigvis muligt at fjerne meget af den unødige støj. Det kan blandt andet gøres ved at adfærdsregulere gennem en støjpolitik. Derudover når man også langt ved at akustikregulere rummet, hvilket du kan se i nedenstående tabel:

Arbejdsmiljoe-stoej-stoejproblemer-akust

Paradokset på storrumskontorer

 

Åbne kontormiljøer er efterhånden meget udbredt. Men de manglende vægge, der åbner op for de sociale rammer på arbejdet, kan også skabe støjgener, der kan problematisere din arbejdsdag. En årlig undersøgelse lavet i 2017 af den amerikanske multinationale kontor-forsyningsgigant Staples peger på, at "...det åbne storrumskontor, der ellers var tiltænkt at skulle fremme samarbejde og kreativitet, i stedet øger forstyrrelserne, gør medarbejderne distraherede og 'motiverer' dem til at søge arbejdsro og koncentration uden for virksomhedens kontorrum og arealer."

Undersøgelsen er funderet i svar fra 1.004 fuldtidsansatte kontormedarbejdere samt 200 ledere og kontorchefer – både fra amerikanske og canadiske virksomheder.

Undersøgelsen peger på, at en løsning kan være at have en mere fleksibel hverdag, hvor man kan kombinere kontortiden med arbejdstimer derhjemme. Men ikke alle har den fleksibilitet på deres arbejde. Så hvordan kombinerer man det sociale miljø i et åbent kontormiljø, når man samtidig ønsker at optimere effektivitet og minimere forstyrrelser?

En artikel skrevet af Line Ullman, der er specialist i effektive arbejdsvaner, til Væktshus for ledelse fokuser netop på, hvordan man kan minimere forstyrrelser i hverdagen.

"Sidder du i storrumskontor, er der 60 % sandsynlighed for, at du oplever, at din koncentration bliver svækket. Andre undersøgelser peger på, at det nok nærmere er 80 %, der oplever afbrydelser og distraktioner som en udfordring på jobbet."

Line Ullman understreger, at "forskning viser, at afbrydelser er udmattende for hjernen. Det skyldes, at det kræver energi at flytte opmærksomheden frem og tilbage mellem opgaver og forstyrrelser." For at skærpe fokus, er det ifølge artiklen vigtigt at finde ud af, hvilke typer af afbrydelser, der dominerer din hverdag, og herefter sætte fokus på det.

3 af Line Ullmans råd er gengivet her:

Råd nr. 1. Træk stikket

Giv medarbejderne mulighed for at finde tidsrum i løbet af en arbejdsuge, hvor de med god samvittighed kan trække stikket fra fællesskabet og arbejde uforstyrret og fokuseret med deres opgaver. Gør det legitimt indimellem at slukke for medier, telefoner og mail mv. Aftal også, at medarbejderne skal kommunikere klart ud, når de ønsker at arbejde uforstyrret – herunder hvornår, de kan forventes at kunne træffes igen, så kolleger og andre, der har brug for deres hjælp, ikke lades i stikken. 
 

Råd nr. 4. Aftal fælles rytmer

Spilleregler er gode, men mange oplever dem som for rigide eller, at de ikke bliver overholdt. Forsøg i stedet at skabe fælles rytmer, der opfordrer medarbejderne til at afbryde hinanden mindre. Er der tidspunkter på ugen, hvor alle skal forsøge at undgå afbrydelser – fx hver morgen før kl. 10 eller hver torsdag? Skal I aftale fælles kaffepause tre gange om ugen, så medarbejderne kan samle spørgsmål og behov for sparring (dvs. potentielle afbrydelser) til bunke?


Råd nr. 7. Sæt fokus på effektive arbejdsvaner

God opgavestyring, en klar prioritering og løbende planlægning styrker medarbejdernes evne til at sortere i vigtige og mindre vigtige afbrydelser. Sørg for, at medarbejderne har de færdigheder og redskaber, der skal til, så de løbende kan træne deres fokusmuskel og reducere konsekvenserne af ikke-vigtige afbrydelser.
 

Du kan læse alle 7 råd i artiklen her

Det Økologiske Råd om Indeklima

Rumakustiske undersøgelser

  • Mineraluldslofter er essentielle

  • Man når ikke i mål med perforeret gips

  • Undgå maling af mineraluldslofter

  • Vægabsorbenter på minimum én af alle parallelle vægge

  • Opdeling i zoner, rum-i-rum

 

 Det økologiske Råd. (2019). Indeklima i daginstitutioner.

70 % af kvindelige undervisere oplever gener grundet støj i klasselokalet

 

Støj gør lærere trætte og og lydoverfølsomme. Det viser en svensk undersøgelse, hvor 70 procent af de ca. 5000 adspurgte oplever forskellige gener grundet støj i klasselokalet. Gustafsson Kubista, M. (2018). Hörselrelaterade problem vanliga bland förskollärare. 

Artiklen er baseret på denne videnskabelige undersøgelse

Stoej i arbejdstiden-akustik-stoejdaempn

Løsningen på støj: 3 trin til god akustik


TEORIEN
 

God akustik er baseret på Sabines formel, der er fra det 19. århundrede. Formlen beskriver sammenhængen mellem:

  • A = mængden af lydabsorberende materiale.

  • V = rummets volumen.

  • T = efterklangstiden.

 

Sabines formel: T = V x 0,16 / A

DEN DAGLIGE PRAKSIS: 3 trin til god akustik

1. Loftet
For at sikre god akustik, anbefaler vi, at man skal have et akustisk/absorberende materiale svarende til ca. 25 - 30 procent af rummets areal. Det opnås bedst ved at lave et akustikloft, da der er mange kvadratmeter i loftet. Har man ikke mulighed for at anvende loftet til absorberende materiale, kan vores eksperter udarbejde særlige løsninger til dit behov. I visse tilfælde kan der være særlige lovkrav, der er bestemmende for absorptionsarealet.

2: Vægge
Den lyd, der ikke bliver fanget af loftet, ryger ned i rummet igen. Det fjerner man ved at montere akustisk materiale på væggene. Det kan blandt andet være akustikbilledertrælamellermospaneler eller tekstikbeklædte vægabsorbenter.

3. Skærmvægge

Arbejder man i åbne kontorfællesskaber, i børnehaver eller på skoler, kan man med fordel anvende skærmvægge til at bryde lyden i rummet og skabe stillezoner. 

bottom of page