FORSKELLIGE TYPER AF STØJ
Der findes forskellige typer af støj. Men hvorfor hedder det hhv. hvid, pink, brun, grå og rosa støj?
Betegnelsen "hvid støj" stammer fra analogien med lys. Ligesom hvidt lys består af alle synlige farver i spektret, består hvid støj af alle hørbare frekvenser med samme styrke. Navnet "hvid" blev valgt for at beskrive denne ensartede lyd, der indeholder alle frekvenser, ligesom hvidt lys indeholder alle farver. På samme måde som hvidt lys kan brydes ned i dets bestanddele farver ved hjælp af et prisme, kan hvid støj brydes ned i dets bestanddele frekvenser ved hjælp af et spektrumanalysator. Derfor kommer betegnelsen "hvid støj" fra analogien med lys og beskriver den ensartede karakter af denne type lyd.
Navnet "pink støj" kommer også fra analogien med lys og farver. I lydteknikken er der forskellige farvestrøg af støj, og "pink støj" er en af dem.
Pink støj kaldes "pink", fordi lydspektret har en lignende fordeling som det, man kan observere i det optiske fænomen "pink lys". Pink lys opfattes som en blanding af alle farver i spektret, men med højere intensitet i de lavere frekvensområder. På samme måde er pink støj en lyd, der indeholder alle frekvenser i lydspektret, men med en større styrke i de lavere frekvenser og en gradvis dæmpning ved højere frekvenser.
Det er værd at bemærke, at navnet "pink støj" er mere præcist end "hvid støj", fordi det afspejler den faktiske frekvensfordeling af lyden mere nøjagtigt.
Navnet "brun støj" kommer også fra analogien med lys og farver, ligesom med "hvid" og "pink" støj. Brun støj er opkaldt efter den tyske fysiker Robert Brown, der var en pioner inden for undersøgelsen af Brownsk bevægelse og tilskrives opdagelsen af partikelmotion i væsker, kendt som Brownsk bevægelse.
I farvespektret refererer brun normalt til en mørkere farve, der opstår, når man blander flere farver sammen. På samme måde refererer "brun støj" til en type støj, der er mere "mørk" eller "lav" i sin frekvensfordeling sammenlignet med andre former for støj som hvid eller pink støj.
Den karakteristiske egenskab ved brun støj er dens fladere effektspektrum, hvilket betyder, at dens effekt på forskellige frekvenser falder med en hastighed på 1/f^2, hvor f er frekvensen. Dette skaber en lyd, der opfattes som mere dyb og rummelig, hvilket har ført til dets navn, "brun støj".
Betegnelsen "blå støj" stammer også fra analogien med lys og farver. I lydteknikken er "blå støj" en term, der beskriver en type støj, hvor lydens energi stiger med frekvensen.
I farvespektret er "blå" en farve, der har en højere energi, og når man taler om "blå støj", henviser det til en støj, hvor højere frekvenser er mere fremtrædende og har mere energi i forhold til lavere frekvenser.
Navnet "blå støj" bruges således til at beskrive den karakteristiske frekvensfordeling af denne type støj, hvor højere frekvenser har en større betydning eller energi. Denne støjtype kan opleves som mere skarp eller skærende sammenlignet med andre former for støj som f.eks. hvid eller pink støj.
"Grå støj" er en type støj, der har en konstant effektspektrum pr. oktav. Navnet "grå" støj stammer fra analogien med farver, hvor "grå" er en neutral farve, der opfattes som hverken lys eller mørk. På samme måde har grå støj en jævn fordeling af energi over hele lydspektret, hvilket betyder, at alle frekvenser har omtrent samme energi eller styrke.
Navnet "grå" støj bruges til at beskrive denne ensartede karakter af lyden, hvor der ikke er nogen fremtrædende frekvenser eller toner. Grå støj anvendes ofte inden for lydmaskeringsteknologi eller lydterapi og kan opfattes som beroligende eller neutral, hvilket gør den egnet til at skabe en konstant baggrundssusen, der kan hjælpe med at skjule andre lyde eller forbedre koncentrationen.
Navnet "rosa støj" stammer også fra analogien med farver og lyd. Rosa støj er en type støj, der har en flad frekvensrespons, hvilket betyder, at hvert oktavbånd indeholder samme energi. Navnet "rosa" henviser til farven rosa i farvespektret, der opstår ved at blande rød og hvid lys.
I lydteknikken er rosa støj en form for støj, hvor styrken af lyden falder proportionelt med stigningen i frekvensen, hvilket resulterer i en fladere respons end hvid støj. Navnet "rosa" bruges for at skelne det fra "hvid" støj og reflektere denne specifikke frekvensrespons.
Det er værd at bemærke, at "rosa støj" ikke er direkte forbundet med farven pink i traditionel forstand, men snarere tager navn fra den lignende måde, hvorpå energien er fordelt i spektret. Rosa støj er populær inden for lydmaskering og afslapningsteknikker og kan hjælpe med at skabe en behagelig og beroligende baggrundslyd.