SAF 5 - seminar d. 25.10.18 med fokus på arbejdsmiljø

Den 25. oktober 2018 afholdte vi vores 5. seminar.

På dagen var der fokus på følgende ting:

INDRETNING OG ARKITEKTUR - trends i akustisk design og fremtidens kontorer

Morten Berg, der er Concept Developer hos Ecophon vil stille skarpt på, hvordan lyd kan integreres i indretning og arkitektur.

”Ifølge kontorarbejdere verden over er støj en af de absolut værste forhindringer for produktivitet og koncentration. Men hvorfor generer støj os egentlig så meget og hvad kan vi gøre ved det? Ofte bliver lyd og akustik forsømt i arkitektur og indretningsdesign og det kan blive både dyrt og besværligt at rette op på senere i processen. Akustisk design giver redskaber til at tænke lyden ind i projektet fra begyndelsen. Materialer, indretning, aktiviteter, personlighedstyper og meget mere har en effekt på lyden i kontoret. Desuden bør man holde sig ajour med gældende lovgivning. Hvilke trends er på vej frem indenfor akustisk design og hvordan lyder fremtidens kontorer?” 

 

EFFEKTIVISERING AF ARBEJDSEVNE - hvordan påvirker et dårligt akustisk arbejdsmiljø os?

Steffen Spangmose Pedersen, der er Akustiker hos Alpha Akustik, vil uddybe, hvordan støj - selv ved lave niveauer kan påvirke din adfærd og arbejdsevne. Steffen vil gennem konkrete eksempler og studier uddybe, hvilke konsekvenser et dårligt akustisk arbejdsmiljø har på mennesker, og hvordan man kan komme den problematik til livs. 

 

HVORDAN FUNGERER DET I PRAKSIS?

Peter Møller, stifter og ejer af Alpha Akustik vil præsentere, hvordan Alpha Akustik arbejder med at reducere støj. Med udgangspunkt i konkrete sager vil Peter Møller vise og demonstrere, hvordan man kan løse forskellige støjproblematikker.