Akustiske tommelfingerregler 2

Akustiske tommelfingerregler

Regel nr. 2: 20 % af akustikmaterialet skal sidde på væggene! 

Om det er et kontor, et privat hjem eller en dagsinstitution du har behov for at akustikregulere, så er det vigtigt at der er noget der bryder de lydbølger, som...

Akustiske tommelfingerregler

Regel nr. 2: 20 % af akustikmaterialet skal sidde på væggene! 

Om det er et kontor, et privat hjem eller en dagsinstitution du har behov for at akustikregulere, så er det vigtigt at der er noget der bryder de lydbølger, som bevæger sig mellem væggene. Har man et godt akustisk loft og nogle helt bare vægge, opstår der nemlig stående bølger mellem væggene. Og det giver en meget dårlig lydkvalitet. 

Hvor stor en procentdel af loft og væg, det er nødvendigt at dække med akustisk materiale, afhænger af brugen af rummet. Hvis vi tager udgangspunkt i undervisningslokaler og dagsinstitutioner, så er kravene til akustikken meget høj. 

Bygningsreglementet og SBi anvisning 218, 6.4.3, stk. 3 - lydforhold i undervisningslokaler og dagsinstitutioner:

Ifølge ovennævnte anvisning skal der i en dagsinstitution være følgende; 

Efterklangstid, T Opholdsrum < 0,4 sekund. 

I rum med under 4 meter til loftet kan dette i princippet godt opnås ved kun at montere akustikmateriale på loftet. Men er der over 4 meter til loftet er kravene følgende:  

Absorptionsareal, A Opholdsrum med lofthøjde større end 4 meter og rumvolumen større end 300 m² > 1,2 x gulvareal

Oversætterer man ovenstående til almindeligt dansk, kan man sige, at du, i  opholdsrum med almindelig lofthøjde ifølge SBi anvning 218 anbefales det at placere mindst 10 - 15 % af det samlede absorptionsareal på vægge eller andre lodrette flader. 

Skal man overholde kravene for rum med over 4 meter til loft, skal man op på 1,2 x gulvarealet, og er hermed nødt til at benytte lodrette flader til mindst 20 % af absorptionen.

I praksis kan man ikke bruge væggene for meget, når man akustikregulerer - særligt ikke når man har behov for at få en meget lav efterklangstid (som er tilfældet med undervisningslokaler og dagsinstitutioner).

Tog man i stedet udgangspunkt i et kontor, er kravene til absorptionsmateriale at man skal dække hvad der svarer til ca. 90 % af gulvarealet. 10 - 20 % af dette kan omsættes til det eksisterende møblement, 50 - 60 % kan der, i de fleste tilfælde, findes plads til i loftet. Og dermed vil man ligeledes gerne placere de resterende ca. 20 % på væggene. Fordelingen af akustikmaterialet er hermed nogenlunde det samme. 

Du kan læse mere om lovgivningen indenfor akustik, ved at klikke her.

Ønsker du at læse akustik tommelfingerregel nr. 1 kan du trykke her, og nr. 3 kan du læse her

 

Ring til Alpha Akustik

+45 70 26 14 12

Email

Peter M. Møller har mere end 30 års erfaring med akustik, og kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige lyddæmpende løsning, hvad enten det er på arbejdspladsen eller hjemme.