Akustiske tommelfingerregler

Akustiske tommelfingerregler

Regel nr. 1: Dobbelt rumhøjde = dobbelt mængde akustikmateriale!

Tommelfingerreglen er udarbejdet af Peter Møller, som til enhver tid vil stå klar med yderligere argumentation, hvis du skulle finde det...

Akustiske tommelfingerregler

Regel nr. 1: Dobbelt rumhøjde = dobbelt mængde akustikmateriale!

Tommelfingerreglen er udarbejdet af Peter Møller, som til enhver tid vil stå klar med yderligere argumentation, hvis du skulle finde det interessant. Tommelfingerreglerne vil blive præsenteret på denne side, en af gangen, og skal til enhver tid overholdes.  

Teorien:

Sabine fandt først i det 19’ århundrede en formel, der beskriver sammenhængen mellem:

  • A = mængden af lydabsorberende materiale.
  • V = rummets volumen.
  • T = efterklangstiden.


Sabines formel: T = V x 0,16 / A

Af formlen kan man udlede:

  • Bliver volumen dobbelt så stor, så bliver efterklangstiden dobbelt så lang.
  • Fordobles mængden af lydabsorberende materiale, så halveres efterklangstiden.

 

Virkeligheden:

Mange arkitekter og bygherrer kan godt lide store rum.

  • Fællesrummet i børnehuset skal være et stort højloftet aktivitetscenter.
  • Reception i den fremadstormende virksomhed skal udvise magt og vælde, så der skal være 6 meter til loftet.
  • Køkken/alrum i drømmehuset skal ud over fliser, glas og nøgne hårde vægge, også have mindst 4 meter til loftet.

 

Konklusion:

Akustikeren vil sikkert i alle tilfælde fraråde meget højloftede lokaler, men hvis man laver dem, så skal man i hvert fald tænke sig om.

  • I børnehuset skal der med normal loftshøjde opsættes gode akustikmaterialer på hele loftet, samt på en del af væggene. Bliver rummet dobbelt så højt, så skal hele loftet og en meget stor del af væggene dækkes.
  • Det klæder receptionen med en lidt fyldig akustik, men hvis receptionisten skal kunne passe sit arbejde, skal der skabes god akustik, der hvor "hen" sidder.
  • I et normalt køkken/alrum kan man skabe god akustik med et areal svarende til 20 til 25 % af gulvarealet. Er der mere end 3 meter til loftet, skal der mindst opsættes et areal på 30 %, og der skal noget på væggene nede i rummet.

 

Du kan læse tommelfingerregel nr. 2 ved at trykke her

Ring til Alpha Akustik

+45 70 26 14 12

Vi finder en løsning.

Peter Møller har mere end 30 års erfaring med akustik, og kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige lyddæmpende løsning, hvad enten det er på arbejdspladsen eller hjemme.